lørdag den 30. januar 2016

Bogblik på... Januar

Januar er efterhånden slut og vi kan derfor også snart sige goddag til februar. Januar har for mig været en travl måned fuld af stress, flytning, renovering og eksamen. Der er rigtig mange ting der har spillet ind og gjort, at jeg måske ikke har fået læst nær så meget, som jeg godt kunne tænke mig. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har haft nogle gode læseoplevelser alligevel, for det har jeg.

I januar nåede jeg at læse 3 bøger:

1. "Mind Games" af Teri Terry, 5/5 stjerner
2. "Morder-Anders og hans venner" af Jonas Jonasson, 4/5 stjerner
3. "For alt i verden" af Martin Høybye, 3/5 stjerner

Som det kan ses på min karaktergiven, har jeg haft en vanvittig god oplevelse, en virkelig god oplevelse og en god oplevelse. Vi har haft et godt flow i månedens læsning - så jeg forventer også noget helt specielt af februar.

Jeg er lige nu igang med at læse "Mig uden dig" af Kelly Rimmer. Det er, indtil videre, en rigtig sød kærlighedsroman med nogle gode refleksioner i. Den virker til at ende med at blive helt fantastisk.

På grund af de få bøger jeg har fået læst i januar, er jeg også allerede 3 bøger bagud i min Goodreads-challenge. Jeg håber virkelig meget på at kunne få indhentet disse inden for kort tid, for jeg kan godt mærke at det stresser mig lidt. Men samtidig vil jeg ikke tvinge mig selv til noget på baggrund af nogle tal. Jeg skal finde mig en balance - og måske lade være med at kigge for meget på udfordringen.

Jeg håber at i allesammen har haft en god måned fyldt med gode læseoplevelser, ligesom jeg selv har. Og så håber jeg på, at i får en dejlig februar også!

onsdag den 27. januar 2016

"For alt i verden" af Martin Høybye

For alt i verden af Martin Høybye, 160 sider, Songcrafter, 2016

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

For alt i verden handler om svigt, psykopater og brændende kirker og ulykkelig kærlighed. Men også om landskaber, venskaber, indsigter og livgivende møder mellem mennesker.

Vi følger Thøger, der vokser op i provinsen i 70'erne. Kernefamilien går i opløsning, og han ender på et socialpædagogisk opholdssted, der er en Pandoras æske af skæbner. Blandt andet gør en psykopatisk bofælle et uafrysteligt indtryk, ligesom forstanderparrets datter ikke sådan er at glemme igen. Men her begynder Thøger også at spille musik, og musikken bliver en kompasnål, efter en voldsom hændelse sender ham ud på en spontan dannelsesrejse med guitaren i hånden.

Sværdslagene med kærligheden lægger sig som et underliggende eksistentielt spor, mens Thøger lidt efter lidt finder sin stemme som sangskriver, og ringen endelig sluttes på den anden side af Atlanten. I periferien tegnes et billede af det danske samfund op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne.

Mit møde med denne bog var helt specielt. Bogen er skrevet af sangskriveren Martin Høybye og i forbindelse med at bogen er udkommet, er der også udkommet en CD. De hænger sammen - og de kan være hver for sig. Jeg valgte at tage bogen alene og sætte mig ned med musikken bagefter og på den måde få en samlet oplevelse.

Det virker som en meget realistisk fortælling. Man får en fornemmelse af, at Høybye selv har oplevet mange af de ting, der er skrevet om i bogen. Om dét er tilfældet skal jeg ikke kunne sige, men det er en meget sjov fornemmelse at sidde med.

Hele vejen igennem bogen, er vi i Horsens og omegn - somme tider også andre steder. Men idet jeg selv er fra Horsens, var det en meget sjov oplevelse at kende de steder der bliver skrevet om. Det har jeg ikke prøvet før, så det var helt sikkert noget jeg bed mærke i.

Bogen er inddelt på en ret speciel måde. Den er inddelt i kapitler, som er relativt korte - det giver en effekt af en stor helhed, samtidig med at hvert kapitel fungerer som en individuel novelle. Det er en speciel sammensætning, og jeg ved ikke, om det har været planen med inddelingen. Men det er dén effekt det giver mig - og det giver helt sikkert nogle pluspoint.

Hele bogens handling er meget sød og alvorlig på samme tid. Vi er inde på nogle emner som er set før, men på en anden måde. Høybyes fortælling er fangene og skrevet på en måde som gør, at det ikke betyder noget, at bogen er så kort som den er.

Jeg kunne godt mangle lidt spænding, som ville holde mine hænder limet fast til bogen. Men det er lige så meget fordi det tit og ofte er noget jeg forventer af en bog. Det behøves ikke være et mord eller en kidnapning - bare noget der ændrer vores hovedpersons liv så drastisk, at man er nødt til at vide hvad der sker.

Høybye skal have ros for den fine roman. Det hele hænger sammen og er meget virkelighedstro. Musikken fungerer sammen med bogen og giver den helt rette stemning.


fredag den 22. januar 2016

"Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)" af Jonas Jonasson

Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to) af Jonas Jonasson, 299 sider, Modtryk, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.
Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som retteligt burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøvkedeligste hoteller.
Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders.
Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.

Dette er ikke Jonas Jonassons første bog. Han har fået meget ros, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville møde ham på et tidspunkt. Det er ikke blevet til noget før end nu - men her er den så! Jeg er startet ud med denne bog om en præst, en receptionist og en morder. Allerede her starter komikken lidt, ikke?

Vi har at gøre med en bog, som er fuld af humor og sjove indslag. Karaktererne i sig selv er så unikke, klumsede og fulde af "gode" (og læg her mærke til gåseøjnene) idéer. Disse gode idéer gør deres fælles liv helt tosset - og man kan, som læser, blive helt rundt på gulvet, på den gode måde, over alle de ting, de har gang i.

Receptionisten, Per Persson, er en meget stille og indadvendt type. Igennem hans baggrundshistorie får vi også snerten af, at han måske endda ikke helt har sluppet farfarens fiasko. På samme måde med præsten - hun har stadig en vis vrede over farens meget ukærlige måde at være over for hende på. Og Morder-Anders... Ja, han er bare Morder-Anders. Det er en helt perfekt trio, på den helt koksede måde. De er på én og samme tid det perfekte og værste makkerpar.

Jonas Jonasson har skrevet en hylemorsom bog, hvor man er sikret et grin eller hundrede. Den er så fuld af humor, at jeg næsten har lyst til at sætte mig ned og læse den igen, bare for at få oplevelsen. Jonasson har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Selve handlingen vil jeg ikke lægge så meget i. Det er en rigtig fin historie, men jeg mener ikke, at den er meget mere end det. Jeg kunne godt have brugt en smule mere spænding, da den til tider godt kunne være lidt ensformig. Meget af humoren tog dog lidt af kedsomheden - men lidt var der altså.

Det er helt klart ikke den sidste bog jeg læser af Jonasson. Er der lige så meget humor i de andre bøger, så skal de altså også hjem til mig! Jeg kan virkelig ikke komme mig over Jonassons skrivestil. Det er ikke en stil jeg er stødt på førhen - og det er nok også noget af det, der er med til at gøre historien helt unik.


onsdag den 20. januar 2016

"Mind Games" af Teri Terry

Mind Games af Teri Terry, 351 sider, Nyt Nordisk forlag, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Luna er anderledes. Hun har en hemmelighed, som ingen må opdage. Hvis de gør, kan det koste hende livet. Hun bliver nødt til at spille med i deres spil, på deres præmisser, ellers risikerer hun alt.

Denne bog er det første jeg læser af Teri Terry. Hun er blevet rost af de andre bogbloggere, og så måtte jeg altså bare komme igang! Bogens genre er, for mig, ret ny og jeg bevægede mig derfor på dybt vand, da jeg begyndte på den. Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente af bogen, eller hvordan handlingen egentlig skulle udstrække sig.

Vi har at gøre med et fremtidigt univers. Til at begynde med vidste jeg, som læser, ikke helt hvor vi var, hvordan det hang sammen, eller hvorfor tingene var som de var. Teri Terry præsterede at gøre dette element af uvidenhed til en rigtig fed detalje, så man på intet tidspunkt sad og følte, at man manglede noget.

Og så viser det sig, at Luna jo faktisk er anderledes. Vi følger hendes historie om at skulle løse et mysterium, hvor man som læser ikke har så meget at kunne gøre for at hjælpe. Vi befinder os i et univers, som vi ikke rigtig kender til - og netop derfor er alle handlingerne også overraskende og helt på sin plads.

Bogen er spændende og den fangede mig fra allerførste side. Jeg havde svært ved at stoppe igen - og jeg havde overhovedet ikke lyst til at lægge bogen fra mig. Om det skyldtes det ukendte eller selve mysteriet skal jeg ikke kunne sige. Det eneste jeg ved er, at alle elementerne i bogen supplerede hinanden vanvittig godt.

Sproget er nemt og ligetil. Forsiden er lækker og fangende. Bagsideteksten er kort og fungerer som en rigtig god teaser. Jeg kan faktisk slet ikke sætte en finger på noget i denne bog. Det hele fungerer bare - og så er selve historien virkelig velskrevet og velovervejet.

Der er ingen tvivl om, at jeg nu vil ud og undersøge 'Slettet'-trilogien, som også er skrevet af Teri Terry. For er den bare mindst lige så god som denne bog, så er Teri Terry en ny stjerne.

torsdag den 14. januar 2016

"There is no friend as loyal as a book."

Jeg kan huske, at jeg som ung brugte rigtig meget tid på at flygte ind i bøgernes univers. Jeg var rigtig dårlig i sociale sammenhænge, og havde det egentlig bedst med at være mig selv. Dengang jeg var ung, var det ikke bogbloggere man brugte som inspiration - det var hende den sure bibliotekar eller boghandleren, hvis passion slet ikke lå inden for bøgernes verden. Derfor har jeg nu dette indlæg klar, hvor jeg vil anbefale ungdomsbøger, som jeg ville ønske jeg havde (eller har haft) dengang jeg var ung.

Gayle Forman & Jandy Nelson
Gayle Forman og Jandy Nelson har begge skrevet nogle rigtig gode bøger. I de bøger der ses på billedet (og som er dem, jeg har læst) er det dystre temaer, der spiller den helt store rolle. Begge forfattere har præsteret at tage emner op, som i vores tid godt kan være noget af et tabu, skrevet en bog om det og har på den måde vist andre, at de ikke er alene om de ting, de nu engang måtte kæmpe med.

Min mening er helt sikkert, at det er vigtigt. Litteratur kan også spille en rigtig vigtig rolle i forhold til at fortælle en livshistorie, bryde med tabuerne og skabe debatter. Står man derfor og vil læse en bog, som berører nogle emner der går lidt ud over grænsen, så er det helt sikkert de to forfattere man skal have fat på.

Anne fra Grønnebakken & Yaxhiri
Jeg er ikke personen, som er vokset op med Harry Potter. Han har selvfølgelig været der og han var populær, men da jeg var ung, var han bare overhovedet ikke noget for mig. I stedet havde jeg to andre rigtig gode veninder: Anne og Yaxhiri. De to har hver deres serie, som hver især har betydet rigtig meget for mig.

Anne fra Grønnebakken er den første serie, jeg nogensinde kan huske at have læst. Den satte et kæmpe aftryk i mig, og jeg har genlæst den så mange gange, at jeg slet ikke har tal på det. Serien om Anne følger Anne gennem hendes barndom, ungdom og voksenliv. Vi ser alle aspekter af denne person, vi gennemlever alle de store øjeblikke i hendes liv - og hun deler alt med os. 'Anne fra Grønnebakken' er en rigtig hyggeserie, som man kun kan smile af.

Yaxhiri er mindre kendt, end 'Anne fra Grønnebakken'. Jeg husker ganske tydeligt da jeg købte hele serien første gang, da jeg læste den for første gang og da jeg var færdig for første gang. Det er en fantasy-serie, som sætter et helt specielt præg på fantasy-universet. Alle der spørger mig, om jeg ikke vil anbefale en fantasy-bog, svarer jeg 'Yaxhiri'. Den er så ukendt, og jeg vil så gerne have, at der er langt flere, der kender til den. Princippet i denne bog, er lidt det samme som i 'Anne fra Grønnebakken'. Vi følger Yaxhiri gennem hendes barndom, ungdom og voksenliv, igennem rejsen på at finde sin familie.

Stephanie Perkins
Jeg, og mange andre bogbloggere, har rost Stephanie Perkins til skyerne. Hun har skrevet de fantastiske historier om Anna, Lola og Isla. Anna og det franske kys er min klare favorit - og den er endda på min top 10-favoritter. Er du til kærlighed, venskab og det, somme tider, uretfærdige ungdomsliv, er dette helt klart bøgerne for dig. De indeholder alt det, som der skal være i en romantisk ungdomsbog.

Jeg forelskede mig hovedkluds i St. Clair som er med i 'Anna og det franske kys' - og jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Så udover at få lov at læse en helt fantastisk bog, så får du måske endda lov til at forelske dig en lille smule. Og samme mulighed får du også i de to andre bøger.

John Green
John Green er, for mig, altid et hit. Min fasination af ham begyndte med 'En flænge i himlen', som fik mig til at fælde 4 millioner tårer, grine og smile. Den var igennem hele følelsesregistret.

Spørger du mig, så kan John Green noget helt specielt. Hans karakterer er helt unikke og passer så godt til deres historier. Det er sjældent jeg har oplevet, ikke at ville ændre noget i en bog - men hans bøger, de er altså bare lige præcis, som de skal være!

De andre
Der er også alle de andre. Her på billedet ovenover ses et lille udpluk af de andre bøger, som jeg helt sikkert også mener er noget helt specielt.

'Liv og Alexander' af Tine Bryld lånte jeg på biblioteket for mange år siden, og siden har jeg læst den et utal af gange. Det er en bog, hvor man som læser får lov til at snuse til en helt anden verden, end den som man måske har set før. Der er kærlighed, skænderier og familie som temaer - og kan det så blive andet end godt?

'The Selection' er en serie, som indeholder nogle rigtig gode elementer. Jeg slugte den første bog i serien i løbet af ingen tid og jeg var så ked af, at jeg ikke havde den næste også. Vi følger America i et fremtidigt USA i jagten på at blive (eller ikke blive) den næste dronning. Det er en rigtig sød og sjov fortælling, som er en læsning værd!

'Rubinrød' har lidt samme princip som 'The Selection'. Har du læst den ene eller den anden, og kunne lide den, skal du også kaste dig over den anden eller den ene.

'Vi var løgnere' er en meget speciel historie. Man skal vide så lidt om den som overhovedet muligt inden man læser den - og så skal man være klar på at læse den to gange. Kom igang!


Har du andre anbefalinger, så skriv dem endelig! Anbefalinger kan man aldrig få nok af - måske finder jeg (eller du selv) nye bøger til listen over dem, som skal læses i 2016.

tirsdag den 12. januar 2016

"Dansende røde bjørne (Roland Triel #2)" af Dennis Jürgensen

Dansende røde bjørne (Roland Triel #2) af Dennis Jürgensen, 488 sider, Tellerup, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikrer psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende.

Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.

På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt man ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden.

Triel erkender for sent at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden som nu også inddrager journalisten Thor Brandt i sit psykologiske spil.


Dette er det andet møde med Roland Triel, den yderst specielle efterforsker. Allerede i den første bog lærte vi, at han er sin helt egen person, og at han er meget optaget af sin helt egen sag. Det er han stadig - og det hele bliver kun mere anspændt, idet der kommer nye spor i sagen.

Jürgensen har skrevet en fortsættelse på en bog, som jeg ikke mente kunne blive bedre. Så læste jeg efterfølgeren, altså denne, og oplevede, at det i hvert fald kunne være mindst lige så godt. Jürgensen har endnu engang gjort et fantastisk stykke arbejde, og det skal han have stor ros for.

Karaktererne i denne er stærke og personlige. Som i den første havde man lyst til at møde dem alle, og man havde lyst til at give en hånd med. Man får ondt af Triel og man har lyst til at sige et par ord eller to til journalisten, Thor Brandt.

Dette er en fortsættelse, som jeg, på sin vis, mener godt kan stå alene. Jeg vil godt mene, at man kan vælge at starte sit møde med Roland Triel her. I denne bog får man stadig fornemmelsen af den helt unikke person han er, men vil man gerne kende den uddybende baggrund for hans liv, skal man tage den første bog inden.

Jürgensen har gjort det igen. Han har skrevet en ultra fed krimi, som har alle de rigtige elementer. Der er de drabelige mord, de blodige beskrivelser, gættelegen og den specielle efterforsker. Kan man bede om mere? Det ville jeg jo ikke mene - så skulle det da lige være, at han skyndte sig at få den næste bog i serien udgivet!


lørdag den 9. januar 2016

"Løbende tjener (Roland Triel #1)" af Dennis Jürgensen

Løbende tjener af Dennis Jürgensen, 490 sider, Tellerup, 2014

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfattende sag om ophavsretten findes den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder.

I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København.

Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hjem og hans 13-årige datter mishandlet. Sagen er aldrig blevet opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige.

Midt i arbejdet med den aktuelle drabssag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig. Efterforskningslederen hvirvles nu ind i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.

Det er første gang jeg læser noget af Jürgensen. Jeg kender ham kun som børne-/ungdomsbogsforfatter, og derfor glædede jeg mig rigtig meget til at læse denne af ham. Jeg var spændt på at se, hvordan han tacklede krimi-genren, som jo primært er for voksne, da det jo ligger et godt stykke væk fra hans vante omgivelser.

Jürgensen har opbygget et plot der er spændende, realistisk og meget fængende. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen da jeg var gået igang, for han lagde hele tiden små hints ud, så læseren var nødt til at vide mere og måske endda gætte med.

Denne gætteleg gjorde bogen ret sjov. Det var vanvittig svært (i hvert fald for mig) at gætte rigtigt, og jeg gjorde det på intet tidspunkt. Jeg følte mig underholdt hele vejen igennem - og det er ret vigtigt for mig, når jeg læser en krimi. Jeg skal ikke kede mig ret meget, før end det kommer til at ødelægge min læseoplevelse. En krimi skal være spændende fra start til slut.

Jürgensen har gjort et fantastisk stykke arbejde med spændingen, med karaktererne - og specielt vores hovedperson, som er denne skøre, men fuldstændig elskelige efterforsker. Det er en fed blanding, og jeg ville næsten ønske at det var ham der kom ud, hvis jeg nogensinde ringede efter politiet.

Triel har en meget speciel personlighed, er fuldstændig optaget af sit eget privatliv og forsøger samtidig at opklare en sag - dette ender ud i nogle sjove konklusioner og udtalelser fra hans side. Jürgensen har lavet den fede efterforsker, jeg endnu har mødt.

Denne bog vil jeg helt sikkert anbefale til at alle krimilæsere. Den indeholder alt hvad en krimi skal indeholde - den vil ikke skuffe!


onsdag den 6. januar 2016

"The Martian" af Andy Weir

The Martian af Andy Weir, 369 sider, DreamLitt, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Jeg er pænt meget på skideren.
Det er min velovervejede overbevisning. På skideren.
Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt.

NASA-astronaut Mark Watney, botaniker og maskiningeniør, strander på Mars og har ingen kontakt til Jorden. Mark må nu bruge al siden viden om botanik og teknik for at overleve.

Hvis oxygenatoren bryder sammen, bliver jeg kvalt. Hvis vandindvinderen går i stykker, dør jeg af tørst. Hvis Hab'et revner, vil jeg ligesom bare eksplodere. Hvis ingen af disse ting sker, vil jeg på et tidspunkt løbe tør for fødevarer og sulte ihjel.
Så ja, jeg er på skideren.

Dette er en bog, der foregår i fremtiden. Den er realistisk på den urealistiske måde. Det kan ikke ske i dag, men det kan måske ske om 20 år. Det er noget af dét, som er med til at gøre den spændende. Andy Weir har tænkt over tingene. Gjort det urealistiske realistisk.

Vi møder Mark Watney som er strandet på Mars. Han er helt alene, kan ikke komme hjem og kan ikke komme i kontakt med nogen. Hvordan skal han nogensinde kunne overleve? Det ved læseren ikke - og det gør Mark Watney bestemt heller ikke selv. Bogen er uforudsigelige, spændende og svært at lægge fra sig allerede fra første side. Som læser vil man følge hans rejse, vide hvad der kommer til at ske - og hjælpe med at redde ham.

Gennem bogen stifter vi bekendtskab med en del forskellige karakterer. Jeg sad som læser og ville møde dem alle sammen. Jeg ville se hvem de var, jeg ville møde Mark Watney, se ham i levende live og give ham et held og lykke med på vejen. Jeg havde ikke lyst til at slippe disse vidunderlige mennesker.

Weir har skrevet en bog, som indeholder en masse fede elementer, en masse fede fortællinger og en utrolig stærk karakter. Men han har også skrevet en bog, der kan virke utrolig langtrukken. Hele Watneys fortælling er skrevet i en dagbogsform, som, for mig, indeholder for mange ting, som man måske kunne have undladt. Og det er rigtig ærgerligt, fordi selve fortællingen i denne bog netop er så fed som den er.

Havde Weir kortet lidt af i Watneys dagbog, er jeg overbevist om, at bogen var strøget helt til tops ved mig. Jeg vil helt sikkert følge med hos Andy Weir - han har gjort mig nysgerrig!


søndag den 3. januar 2016

Mit læsemål 2016

Årstallet siger nu 2016, vi har passeret 1. januar og dermed er et nyt år begyndt - det betyder også, at der er et nyt læsemål, der skal sættes. Sidste år satte jeg den til 50 bøger, og jeg endte med at komme et langt stykke over. Jeg endte på 87 bøger på trods af eksamener, studiestart og huskøb. Derfor har jeg i år også valgt at sige, at jeg dermed godt kan nå at læse 75 bøger. Jeg vil ikke sætte den højere, idet der jo også er et hus der skal laves, en skole der skal passes og en kæreste der skal laves mad til.

Det var en ret hurtig beslutning jeg tog, men jeg er ret sikker på, at  det er det helt rigtige. Jeg kan dermed have god samvittighed ved at tage det med ro. Når jeg har sat læsemålet til 75, betyder det jo så også, at jeg skal læse 6,25 bøger i måneden. Det kan lyde ret voldsomt, men så slemt er det jo faktisk heller ikke. Sidder man med en god bog i hænderne, så ved vi jo allesammen godt, at siderne næsten vender sig selv.

Har i sat jer et læsemål i år? Er det højere end sidste år?

fredag den 1. januar 2016

Nytår 2015

I dag starter den første dag i året 2016. Det betyder også at der er en hel masse der skal samles op på, en hel masse der skal afsluttes og en hel masse der skal begyndes. Jeg vil bruge dette indlæg til at give en kort opsummering af mit år - og på at prøve at forudsige lidt af det næste der kommer.

Året begyndte med, at jeg startede denne blog op. Det er blevet en bogblog hvorigennem jeg har lært det dejligste mennesker at kende, jeg har lært noget om mig selv, jeg har lært noget om mine læsevaner - og jeg har lært noget om hvad det vil sige, at lave noget, som andre (og somme tider fremmede) mennesker læser. Det har været et stort vendepunkt i mit liv at gå igang med dette projekt. Jeg fortryder det på ingen måde og jeg er rigtig glad for det - det har bare ændret meget i min hverdag og i mine læsevaner.

Senere på året afsluttede jeg min HF og blev student. Det var kæmpestort for mig, for det har været en lang og sej kamp. Det var helt fantastisk og der kom mange glædestårer. Kort tid efter begyndte jeg på min uddannelse som pædagog, som jeg stadig er igang med. Det er en uddannelse jeg ikke bliver færdig med lige her rundt om hjørnet - men jeg glæder mig så meget til at komme igang med noget der interesserer mig!

I efteråret var jeg til bogbloggertræf. Det var en vild oplevelse for mig - både fordi jeg pludselig skulle stå blandt mange andre piger som jeg aldrig havde mødt, jeg skulle overvinde den angst jeg har for den slags begivenheder og jeg skulle stå på egne ben. Det var kæmpe stort - og vildt fantastisk. Jeg fortryder ikke et øjeblik at jeg tog afsted. Ikke længe efter bogbloggertræffet var det tid til Bogforum - og der var jeg selvfølgelig også at finde. Dette var mindst lige så fantastisk, og jeg er helt sikker på, at mange andre er enige her.

I slutningen af året, 15. december, overtog min kæreste og jeg selv nøglen til vores drømmehus. Vi er unge mennesker, 21 og 22 år, og stod pludselig med vores helt eget hus. Det er en kæmpe kærlighedserklæring til hinanden - og det var en kæmpe drøm der gik i opfyldelse. Det betyder at jeg har fået mit eget bibliotek og at vi har mere end dobbelt så meget plads som før.

Næste år kommer til at gå med uddannelse, bloggen, bøger og huset. Der er altså mange ting der kommer til at spille ind - men der bliver plads til det hele. Det skal der. Jeg vil ikke undvære nogen af delene.

Jeg håber at i har haft et lige så dejligt år som jeg har. Og jeg håber, at i vil være med i mit næste også.