Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
For alt i verden handler om svigt, psykopater og brændende kirker og ulykkelig kærlighed. Men også om landskaber, venskaber, indsigter og livgivende møder mellem mennesker.
Vi følger Thøger, der vokser op i provinsen i 70'erne. Kernefamilien går i opløsning, og han ender på et socialpædagogisk opholdssted, der er en Pandoras æske af skæbner. Blandt andet gør en psykopatisk bofælle et uafrysteligt indtryk, ligesom forstanderparrets datter ikke sådan er at glemme igen. Men her begynder Thøger også at spille musik, og musikken bliver en kompasnål, efter en voldsom hændelse sender ham ud på en spontan dannelsesrejse med guitaren i hånden.
Sværdslagene med kærligheden lægger sig som et underliggende eksistentielt spor, mens Thøger lidt efter lidt finder sin stemme som sangskriver, og ringen endelig sluttes på den anden side af Atlanten. I periferien tegnes et billede af det danske samfund op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne.
Mit møde med denne bog var helt specielt. Bogen er skrevet af sangskriveren Martin Høybye og i forbindelse med at bogen er udkommet, er der også udkommet en CD. De hænger sammen - og de kan være hver for sig. Jeg valgte at tage bogen alene og sætte mig ned med musikken bagefter og på den måde få en samlet oplevelse.
Det virker som en meget realistisk fortælling. Man får en fornemmelse af, at Høybye selv har oplevet mange af de ting, der er skrevet om i bogen. Om dét er tilfældet skal jeg ikke kunne sige, men det er en meget sjov fornemmelse at sidde med.
Hele vejen igennem bogen, er vi i Horsens og omegn - somme tider også andre steder. Men idet jeg selv er fra Horsens, var det en meget sjov oplevelse at kende de steder der bliver skrevet om. Det har jeg ikke prøvet før, så det var helt sikkert noget jeg bed mærke i.
Bogen er inddelt på en ret speciel måde. Den er inddelt i kapitler, som er relativt korte - det giver en effekt af en stor helhed, samtidig med at hvert kapitel fungerer som en individuel novelle. Det er en speciel sammensætning, og jeg ved ikke, om det har været planen med inddelingen. Men det er dén effekt det giver mig - og det giver helt sikkert nogle pluspoint.
Hele bogens handling er meget sød og alvorlig på samme tid. Vi er inde på nogle emner som er set før, men på en anden måde. Høybyes fortælling er fangene og skrevet på en måde som gør, at det ikke betyder noget, at bogen er så kort som den er.
Jeg kunne godt mangle lidt spænding, som ville holde mine hænder limet fast til bogen. Men det er lige så meget fordi det tit og ofte er noget jeg forventer af en bog. Det behøves ikke være et mord eller en kidnapning - bare noget der ændrer vores hovedpersons liv så drastisk, at man er nødt til at vide hvad der sker.
Høybye skal have ros for den fine roman. Det hele hænger sammen og er meget virkelighedstro. Musikken fungerer sammen med bogen og giver den helt rette stemning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar