torsdag den 1. januar 2015

"Will Grayson, Will Grayson" af John Green

Billedet er lånt fra Politikens forlag.
Will Grayson, Will Grayson af John Green, 400 sider, Politikens forlag, 2014

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før. Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enorm homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og sig selv.

John Green er en helt fantastisk forfatter. Jeg er kæmpe fan og har været det siden jeg læste "En flænge i himlen" for aller-første gang. Jeg synes hans sprog og karakteropbygning er helt fantastisk.
Og denne bog ændrer overhovedet ikke mit syn på den kære mand. De to Will Grayson'er og Tiny Cooper er så fantastiske karakterer og så vanvittig godt opbygget. Allerede fra de første sider, kan man ikke lade være med at elske dem.

"Will Grayson, Will Grayson" er en fantastisk historie om de her 2 drenge, som ikke ved hvad de skal gøre for at komme til at passe ind. Men alligevel, klarer de hele vejen igennem. Og jeg elsker det, det gør jeg virkelig. Jeg elsker dét og John Green. Jeg elsker David Levithan (som er medforfatter) og jeg elsker det hele ved bogen.

Et par gange i løbet af bogen, sad jeg med en følelse af, at jeg kedede mig. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for det var jo ikke fordi der ikke skete noget, men det gjorde jeg altså. Men selvom jeg gjorde det, havde jeg alligevel en følelse indeni der sagde: "jeg elsker dig, jeg elsker jer - bliv ved".

Ofte er jeg ikke tilfreds med slutningen på en bog - jeg sidder tit og ønsker at jeg kan få mere, for jeg er rigtig dårlig til at håndtere mine følelser omkring en åben slutning. Men med denne bog, følte jeg faktisk at den sluttede hvor den skulle; jeg følte mig ikke forladt.

John Green har gjort det igen og jeg vil fortsætte med at læse hans bøger - og jeg vil også fortsætte med at anbefale dem til alle jeg kender.



"Eleanor og Park" af Rainbow Rowell

Billedet er lånt fra Gad.
Eleanor og Park af Rainbow Rowell, 312 sider, Gad, 2014

Året er 1986. Stedet er Ohama, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende - og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smithsm U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil - vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms'er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.

Inden jeg begyndte på denne bog, var jeg ret skeptisk. Jeg har altid dømt en bog på udseendet - og det gjorde jeg også med denne. Jeg synes coveret er kedeligt og utiltalende - men dette viser sig at være stik modsat i forhold til bogens indhold.
Selvom jeg havde mine meninger om coveret, valgte jeg at læse bogen, da der havde været ret meget hype om bogen. Og det er jeg glad for at jeg gjorde.

Denne kærlighedsfortælling om 2 unge mennesker, der er nødt til at tale sammen, fordi de ikke kan gemme sig bag en skærm, er helt igennem fantastisk. Den er så nærværende og intens - eller det vil sige; så intens som den nu kan være, når det er 2 16-årige vi taler om.
De 2 unge, kommer i et forhold, de aldrig havde troet de skulle opleve; og de tackler det hele på deres egen måde.
Når man læser bogen virker det som om, at de 2 er skabt for hinanden; som om de ikke er sat i verden for at være andet end forelskede.

I løbet af bogen sker der en masse ting, som gør at man får meget stærke følelser - specielt for Eleanor. Og Park hjælper hende - ligemeget hvad der sker, står han ved hendes side.

Da jeg vendte den sidste side i bogen, sad jeg med en utrolig tom følelse; hvad skal der nu ske? Må jeg ikke få mere? Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Jeg ville havde mere - og det skulle være nu. Men det fik jeg ikke. Den sluttede.
Jeg var nødt til at fælde en tåre - og dette på trods af, at jeg meget sjældent græder over en bog. For slutningen var så intens, at jeg ikke kunne lade være. Jeg følte med dem.

Rainbow Rowell gjorde et kæmpe stort indtryk på mig med denne bog, og der er overhovedet ingen tvivl om, at jeg skal læse mere af hende. Hun er blevet en af de forfattere, hvis bøger jeg vil købe, ligemeget hvad anmeldelserne siger. For hun har en plads i mit hjerte, som aldrig vil bliver overskrevet.


"Fordelene ved at være bænkevarmer" af Stephen Chbosky

Billedet er lånt fra Saxo.
Fordelene ved at være bænkevarmer af Stephen Chbosky, 249 sider, Forlaget Ordenes By, 2014

Charlie er en bænkevarmer. En introvert teenager som betragter livet fra sidelinjen. Han er intelligent, genert og kejtet. Og hans eneste ven har lige begået selvmord.

Nu tvinges Charlie på banen. For i morgen starter han i high school. Og han er skrækslagen.

Gennem hans hudløst ærlige breve udfoldes en smuk og forvirrende teenageverden af første dates, venskaber, forelskelse, ensomhed, alkohol, sex og stoffer. Men også dybt begravede minder, familiedramaer og tragiske skæbner spiller ind i Charlies gribende og tankevækkende fortælling.

"Fordelene ved at være bænkevarmer" er en ung roman med en gammel sjæl og bør læses af både unge mennesker og voksne.

Inden jeg gik i gang med dette mesterværk, havde jeg høje forventninger, idet jeg havde fået af vide, at den var et "must-read". Og det skal jeg da lige love for, at jeg er enig i!
Eller det vil sige - det var jeg først anden gang. Da jeg læste den første gang for nogle år tilbage, var jeg ikke ligefrem imponeret. Jeg kunne faktisk ikke rigtig forstå hele sammenhængen, eller hvad hypen omhandlede. Men da jeg så tog den op igen, blev jeg helt tryllebundet. Jeg synes den er helt igennem fantastisk.

Vi møder den unge Charlie, som er en type for sig selv, og det virker som om, at han ikke rigtig ved hvad han skal gøre af sig selv. Ikke engang da et par venner kommer til, virker det som om han kommer nogen vegne. Selvfølgelig udvikler han sig, men ham som karakter, forbliver i denne fantastiske verden, som Stephen Chbosky har opbygget.

Da jeg var færdig med bogen sad jeg med en mærkelig følelse. Der var flere ting, som jeg ikke rigtig forstod. Først da jeg havde læst et par af diskussionerne om den på Goodreads, faldt de sidste brikker på plads. For selvom den er ret nemt at komme igennem, står der skrevet virkelig mange ting mellem linjerne, som jeg personligt havde svært ved at fange.
Men da jeg først havde læst mig frem til alle de skjulte ting, gennem diskussionerne, virkede det hele bare så indlysende.

Har i ikke læst denne bog endnu, vil jeg helt klart anbefale jer at gøre det, for den er helt igennem fantastisk. Den er et "must-read", det er den virkelig.

Kæmpe tommel op til Stephen Chbosky.


"En bitterfisses bekendelser" af Bethany Hansen

Billedet er lånt fra Arnold Busck.
En bitterfisses bekendelser af Bethany Hansen, 219 sider, Turbulenz, 2012

Bloggen Bitterfissen Bethany har i skrivende stund eksisteret i omkring syv måneder. Liberalistiske Klynkekusser, bloggende førtidspensionister og andet godtfolk har måttet kigge sig selv i det beskidte spejl, som pludselig var vendt mod dem selv. Vorherre til hest for et inferne. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Bethany indså nemlig midt i det hele, at hun måtte gøre sin pligt og skrive Bogen. Bogen til en evig stadfæstelse af min tilstedevæerlse og arv til vore efterkommere. Og som sagt, så gjort. Og her har I resultatet: Bogen fyldt med Bethanys harske udsagn og meninger om dette og hint. Mere hæmningsløs end nogensinde. I kan tage det til jer eller bruge bogen som brænde.

Inden jeg begyndte på denne bog, havde jeg hørt om Bitterfissen Bethany. Jeg havde aldrig læst hendes blog, eller andet hun havde skrevet, blot hørt om hende og hendes grove udtalelser. Jeg besluttede mig egentlig for at ville læse bogen, da jeg tænkte det kunne være sjovt.

Da jeg begyndte på bogen, skraldgrinede jeg over de første 10 sider. Jeg kunne ikke stoppe da jeg først var kommet igang, og jeg havde nærmest min egen fest, da jeg åbnede op for bogen. Men så stoppede det sjove også dér. Jeg kunne ikke længere se det sjove i, at skulle læse det samme brok om forskellige mennesker igen og igen.
Jeg ved ikke hvem denne dame er - om dette blot er skuespil eller om det er virkeligt, men det blev for meget for mig.

Jeg ved egentlig ikke om jeg havde regnet med, at der var en handling i bogen - men hvis jeg gjorde, blev jeg i hvert fald skuffet. For det er vel egentlig det totalt modsatte af, hvad der egentlig er.
Bogen er en samling vrede udtalelser om forskellige kendte mennesker, og hvad denne bitterfisses holdning er til disse.

Jeg er ikke imponeret - men måske har jeg bare den forkerte humor til denne slags bog.


"Læserne i Broken Wheel anbefaler" af Katarina Bivald

Billedet er lånt fra Saxo.

Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald, 395 sider, Lindhardt og Ringhof, 2014

To kvinders skæbne flettes på forunderlig vis sammen igennem en korrespondance på internettet, og livet ændrer sig især radikalt for Sara.

"Læserne i Broken Wheel anbefaler" er en fortræffelig fortælling af Katarina Bivald, der starter da svenske, unge Sara køber en bog igennem den aldrene Amy fra USA. De udvikler et bånd og sender breve til hinanden, der handler om alt fra litteratur ti livet. Hele Saras liv vendes op og ned, den dag hun beslutter at besøge Amy. Snart finder hun sig forelsket i den lille by Broken Wheel.

"Læserne i Broken Wheel anbefaler" er en historie om tilfældighedernes spil og om at tage nogle store skridt ud i livet.

Da jeg startede på bogen, glædede jeg mig til at begynde på en bog om bøger. Jeg glædede mig til at læse en hulens masse referencer og opdage nye bøger, som jeg skulle læse efterfølgende. Og jeg glædede mig til at læse om en pige, der elsker bøger lige så højt som jeg selv.
Men jeg blev skuffet. Jeg synes den var så svær at få læst, jeg synes den var rigtig tung. Men jeg blev også skuffet fordi jeg havde hørt så meget godt om den - og at den så slet ikke var noget for mig alligevel. Det gjorde mig rigtig trist.

Flere gange var jeg ved at lægge bogen fra mig og starte på en anden, for at få et lille break - men jeg gjorde det ikke. Jeg følte at jeg skyldte mig selv og bogen, at læse den helt til slut. Så det gjorde jeg.

Katarina Bivald skriver rigtig godt, det vil jeg ikke modsige. Jeg synes det er et fantastisk "univers" hun har kreeret, jeg tror måske blot karaktererne og handlingen keder mig.

På nogle punkter kan jeg se mig selv som Sara, mens jeg på andre slet ikke kan se nogen sammenhæng. Nogle gange kan jeg sætte mig ind i hvad hun laver/tænker - og andre gange kan jeg ikke. Det hele skifter hele tiden, fra kapitel til kapitel.
Og det samme med min mening om bogen - nogen kapitler synes jeg er fantastiske og læser hurtigt igennem, mens andre er lange og ikke til at komme igennem.

Måske vil jeg komme til at kunne lide bogen bedre, hvis jeg læser den igen på et andet tidspunkt, det ved jeg ikke. Men jeg tror at jeg skal lade det komme an på en prøve.


"Hej søde" af Ida Holst

Billedet er lånt fra SMSpress.
Hej søde af Ida Holst, 225 sider, SMSpress, 2014

Chick lit om to, der aldrig skulle have været kærester. Seksuelt går det godt, men Amalie er frustreret over, at Kasper ikke giver hende nok i forholdet. Omvendt føler Kasper, at Amalie er hysterisk.
SMS-romanen er baseret på en ægte SMS korrespondance.

Denne bog er hurtigt læst og meget fangende. Vi møder Amalie og Kasper gennem deres sms'er, hvor vi får et indblik i hvordan deres forhold fungerer.

Jeg kunne rigtig godt lide tanken om, at historien var skrevet med disse sms'er, de to hovedpersoner sender til hinanden - specielt fordi vi i vores sms'er ofte tør sige noget mere, end vi ville i virkeligheden.
Samtidig skal det også siges, at jeg, før jeg gik igang, frygtede at komme til at misse en masse info og viden omkring de to personer, netop fordi det blot var sms'er. Men her blev jeg overrasket - intet gik forbi læseren, og sms'erne fungerer rigtig godt som historie-fortæller.

Jeg læste bogen hurtigt - på blot et par timer havde jeg fået vendt alle siderne og fået afsluttet historien. Jeg følte at afslutningen var god, da jeg ikke sad med en forventning om mere bagefter.

Dette er en bog jeg vil anbefale som et break fra store, tunge bøger. Eller måske endda blot som aftenlæsning lige inden man skal sove.
Hvis man forventer den helt store historie, bliver man skuffet. Men forventer man drama og intriger om et forhold der nærmest kun fungerer på det seksuelle plan, kan man godt glæde sig.

"Projekt Rosie (Don Tillman #1)" af Graeme Simsion

Billedet er lånt fra Lindhardt og Ringhof.
Projekt Rosie (Don Tillman #1) af Graeme Simsion, 375 sider, Lindhardt og Ringhof, 2013

Professer Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem ...

Det problem skal "Projekt Kone" hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders lang spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.

Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far - en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.

"Projekt Kone" lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendivis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt - at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden - den finder en.

Jeg havde ikke så mange forventninger til denne bog, da jeg aldrig havde hørt om den. Desuden havde jeg det også med denne bog, som med så mange andre - jeg brød mig overhovedet ikke om coveret. Jeg ved ikke om det var fordi det bare var bibliotekets udgave, men jeg synes ikke den var så pæn.

Men da jeg begyndte at læse om den mystiske Don med en noget speciel tilgang til livet, ændrede jeg hurtigt min holdning. Jeg synes han er en fantastisk mystisk og anderledes person, som jeg kun kunne holde af.
Da han mødte Rosie, forventede jeg på en eller anden måde, at han pludselig ville ændre sig til en hel anden person - men dette skete heldigvis ikke. Han beholdt sin fantastiske personlighed, og jeg vil næsten sige at karakteren derved voksede sig endnu stærkere.

Selvom jeg på rigtig mange punkter var rigtig glad for bogen, var jeg også lidt skuffet over, at jeg ofte kunne regne ud hvad der ville ske - og også at der ikke var den store handling i bogen. For selvom både Don og Rosie var nogle fantastiske karakterer, manglede jeg virkelig noget mere handling.

Først da jeg havde læst bogen færdig, fandt jeg ud af, at der var en efterfølger - og det er helt klart, at jeg skal ud og have fat i den; også selvom jeg ikke synes handlingen var fantastisk. For karaktererne godtgjorde det for handlingen, og de har været med til, at jeg er så glad for den, som jeg er.


"Hvalernes sang" af Jojo Moyes

Hvalernes sang af Jojo Moyes, 304 sider, Cicero, 2014

Livet har ramt Liza McCullen hårdt, og med sin lille datter Hannah har hun nu søgt tilflugt på sin tantes hotel i den lille australske bugt Silver Bay.

Vi møder Liza McCullen, der lever et lidt specielt liv, afskåret fra resten af verden, ved Silver Bay. Her lever hun med sin datter og tante - og prøver egentlig at få et så normalt liv, som overhovedet muligt.
Da byggekonstruktøren Mike ankommer til bugten, bliver der pludselig vendt op og ned på, hvordan og hvad Liza foretager sig.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme igang med at læse denne bog. Jeg har tidligere læst "Mig før dig", som jeg nød rigtig meget. Men denne gang skuffede Jojo Moyes mig.

Jeg havde rigtig svært ved at komme igang med bogen - og dette på trods af, at den kun er på 304 sider. De første 200 sider var, for mig, rigtig svære at læse, idet de var rigtig tunge. Men da jeg så først havde kæmpet mig igennem dem, fløj de sidste 100 sider bare afsted - jeg kunne næsten ikke stoppe med at læse igen.

Jeg var rigtig glad for det forhold der var mellem Liza og Mike. Jeg nød at læse om deres kærlighed og deres intriger, som Jojo Moyes har skrevet rigtig godt. Jeg sad ikke på noget tidspunkt og tænkte, at det var noget værre fis jeg læste.

Selvom jeg syntes bogen var rigtig svær at komme igennem, hælder jeg alligevel til at give bogen 3 stjerner - og det gør jeg fordi, at de sidste 100 sider netop var så fantastiske og medrivende. Netop de sider, trækker bogens karakter meget op for mig.