Denne bog er et eksemplar fra forlaget.
Isla har i fire år haft et crush på den indadvendte tegner, Josh, som hun går i klasse med på School og America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre.
Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere nogle svære udfordringer, som mange unge må gå igennem: drama i familien, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt.
Med New York, Paris og Barcelona som baggrund byder denne søde og fantastiske historie om ægte kærlighed på et gensyn med de elskede karakterer Anna, Étienne, Lola og Cricket fra bøgerne "Anna og det franske kys" og "Lola og naboens søn".
Jeg havde helt bestemt glædet mig til at læse denne bog. "Anna og det franske kys" elskede jeg og "Lola og naboens søn" gjorde ikke det store indtryk på mig - og netop derfor glædede jeg mig til at se, hvordan denne bog ville være for mig.
Jeg nød rigtig meget, at man genså alle de gamle og velkendte karakterer, som jeg var så glad for. Og jeg var rigtig glad for, at man genså dem og kunne genkende deres personligheder - der manglede ikke noget. De var som de skulle være.
Jeg synes det var rigtig ærgerligt at forholdet mellem de to unge mennesker, Isla og Josh, går så hurtigt som det går. For mig er det meget urealistisk, at det hele går så stærkt, og det ødelægger desværre lidt af den ellers fantastiske oplevelse, som denne bog gav mig. For selvom det gik lidt stærkt mellem de to, kunne jeg alligevel ikke lade være med at ville have mere og jeg var hele tiden nødt til lige at læse et kapitel mere. Det var en rigtig dejlig følelse.
Jeg så Isla som en ung og uskyldig pige, som forsøgte sig med at være voksen. Det lykkedes ikke altid, men man kunne alligevel ikke lade være med at grine lidt over hendes forsøg, da de ofte koksede på en morsom måde. Og det var med til at give nogle af de ellers ret seriøse passager lidt humor.
Der er ingen tvivl om, at jeg synes Stephanie Perkins har gjort et bedre stykke arbejde med denne bog, end med "Lola og naboens søn". Jeg må dog samtidig sige, at hun ikke har gjort det bedre end "Anna og det franske kys". Men det gør slet ikke noget - for de to bøger er så forskellige, og jeg tror måske ikke det havde været et lige så glædeligt gensyn med Anna og Étienne, hvis denne bog havde toppet den anden.
Alt i alt synes jeg det er rigtig sød bog. Den har sat sig i mit hjerte - for der er bare noget over den uskyldige og uvidende kærlighed; selvom det hele går lidt stærkt. Jeg nød den - og jeg nød at læse noget mere fra Stephanie Perkins. Jeg må dog indrømme, at jeg er lidt ked af, at det er slut med alle de fantastiske karakterer fra hendes historier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar