lørdag den 15. august 2015

"Man tuder ikke i sjette" af Jacques Vriens

Man tuder ikke i sjette af Jacques Vriens, 188 sider, Turbine, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Der er mange diskussioner i den klasse, hvor Ina er lærer. Særligt om fodbold. Heldigvis er Ina ret god til at komme med fantasifulde løsninger på konflikterne. Men da klassens seje fodboldpige, Akkie, bliver meget syg, kan ikke engang Ina finde på noget.

Hele sjette klasse involverer sig i klassekammeratens sygdom, og Akkie selv kan heller ikke lade være med at blande sig i alt muligt, selvom hun er indlagt. Hun vil stadig være en del af klassen og kommer med gode idéer til både lejrskolen, fodboldturneringen og pigernes plan om at finde en ny mand til Ina.

Jeg havde lidt et sjovt forhold til denne bog, inden jeg åbnede den. Titlen fik mig til at tænke på en børnebog, og på det tidspunkt, fik jeg en eller anden fordom omkring den som gjorde, at jeg var lidt usikker på, om jeg overhovedet ville nyde den det mindste. Forsiden gjorde også sit, for at bygge denne fordom op. Desværre.

For det viste sig, heldigvis, at bogen slet ikke var så "børnebogs-agtig", som jeg havde forestillet mig. Og hvad kan jeg lære af det? Jo - læs altid bagsideteksten, inden du begynder, at dømme en bog. For havde jeg bare læst bagsideteksten, ville jeg have dannet mig et helt andet indtryk af bogen, inden jeg gik igang.

Vi møder denne sjette-klasse, som rigtig gerne vil hjælpe deres lærer - og rigtig gerne vil hjælpe den syge klassekammerat, Akkie. Det er en rigtig sød og sjov fortælling, hvor man flere steder kan se, hvordan det egentlig er børn tænker. Børn er måske så meget sagt, for når man kommer i sjette klasse, er man jo faktisk ved at være tæt på teenageårene. Men man ser denne uskyldighed nogle steder - mens man andre steder mangler den lidt, og børnene måske er lidt for voksne i deres væremåde.

Denne bog er helt sikkert super fin til børn på omtrent samme klassetrin. Der er flere ting i, som jeg mener, at læseren vil kunne lære lidt af og måske endda også komme til at tænke lidt nærmere over. Og det ville jo ikke gøre noget, at børn gjorde det. Det er sundt for dem, at tænke lidt videre over tingene - også hvis det er noget de har læst i en bog.

Alt i alt, er det en rigtig fin, sød og sjov bog, som har nogle rigtig gode træk i sig. Jeg er vild med den uskyldighed fra børnenes side, som jeg omtalte før. Og jeg er vild med, hvordan historien også viser sig fra et voksent synspunkt - så er der pludselig andre en børn der kan være med.

Ud fra hvad jeg har kunnet læse mig frem til om bogen, har den været udgivet i flere år i nogle andre lande, og mange af læserne er vilde med den.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar