tirsdag den 19. maj 2015

Sommerlæsning i solskind

Nu er sommeren ved at være her - solen skinner og himlen er blå. Det betyder for mange, at læsningen bliver rykket udenfor sammen med et glas og isterninger. Man kan jo nærmest se billedet for sig, og forestille sig, hvor rart og hyggeligt det må være, at nyde både den danske sommer og en god bog på samme tid. Men for mig, er det (desværre) bare ikke lykken.

Helt generelt set, er jeg ikke særlig glad for sommer og varme. For det første er mine øjne ikke ret gode til kraftig sol. Jeg har svært ved at se ordentligt - både mine omgivelser, men også ned i siden på en bog. For det andet er min krop heller ikke ret god til sommervarmen. Jeg bliver fuldstændig smadret i min krop, og har det derfor bedste med at sidde indenfor, hvor jeg til en hvis grænse, selv kan styre temperaturen.

Man kan dog også se lidt anderledes på det. For her hvor jeg bor, inde i midtbyen, har jeg hverken altan eller have. Det betyder altså, at jeg ikke har ret gode muligheder for at komme til at nyde den danske sommersol, medmindre jeg tager hjemmefra.

Jeg har dog dermed ikke sagt,, at jeg slet ikke kan nyde den danske sommer - for det kan jeg godt. Jeg skal bare have mulighed for at bevæge mig og få lidt vind. Og det er jo lidt svært, når jeg sidder med en bog.

Man kan så på den anden side sige, at jeg måske er lidt heldig. Nu er det jo ikke sådan, at den danske sommer er fuldstændig fantastisk og graderne overstiger 20 grader mange dage om året - tværtimod. Så brokke mig, skal jeg nok ikke.

Hvordan har i det med solens stråler og læsning udenfor?

4 kommentarer:

  1. Mig, sol og sommer er heller ikke de bedste buddies.
    Jeg kan lige og lige holde til, at nyde aftensolen ude på terrassen med en god bog i hænderne, men står solen lige på - så vil jeg altså langt hellere gemme mig indenfor.
    Jeg får en knaldhamrende hovedpine af lyset, min krop bliver slasket og træt af varmen og min hud bliver hummerrød ved de mindste solstråler..
    MEN! Mit overskud i sommertiden er meget større og jeg føler mig langt gladere - så længe jeg kan være i skyggen. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg har det på nøjagtig samme måde! :D Og netop derfor er jeg heller ikke typen der kan lide at tage på ferie til varme lande. Jeg bliver i Danmark. hvor sol-tiden er begrænset :P

      Slet
  2. Jeg elsker sommer, men har det heller ikke alt for godt med solens stråler og varme. Slet ikke når jeg læser. Men med et par gode solbriller og lidt skygge, så får jeg alligevel ofte læst en del udenfor - og i år har jeg Kindle, som jeg håber meget på, vil fungerer endnu bedre i solens stråler :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, jeg er slet ikke kommet så langt, som til at forsøge mig med min e-bogs-læser udenfor. Men jeg glæder mig helt klart til at forsøge! Det kan være, at det hjælper lidt med at få mig udenfor :P

      Slet