When it comess to relationships, Colin Singleton's type is girls named Katherine. And when it comes to girls named Katherine, Colin is always getting dumped. Nineteen times, to be exact.
On a road trip miles from home, this anagram-happy, washed-up child prodigy has ten thousand dollars in his pocket, a blood-thirsty feral hog on his trail, and an overweight Judgy Judy-loving best friend riding shotgun - but no Katherines. Colin is on a mission to prove The Theorem of Underlying Katherine Predictability, which he hopes will predict the future of any relationship, avenge Dumpees everywhere, and finally win the girl.
Denne bog havde jeg ret svært ved at forstå og nyde. Vi møder Colin, der tager på road-trip og hans møde med de forskellige Katherine'er i hans liv. Han er meget matematisk anlagt og forsøger at forstå hans "afhængighed" af disse piger ud fra matematikkens sprog. Han forsøger at finde ud af om han bliver dumpet eller om han dumper.
Da jeg havde læst bogen, sad jeg med en mærkværdig følelse tilbage i kroppen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om Colin, jeg var delt i 2:
1. han er super-sød og har bare endnu ikke fundet ud af, hvor meget han egentlig er værd
2. han er en dum gris, der ikke fortjener kærlighed - endnu
og jeg har endnu svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skal mene.
Normalt når jeg læser en bog og virkelig skal synes om den, har jeg brug for en hovedperson, der er "perfekt" - og det er måske et stort ord at bruge, men jeg har brug for en karakter, der stamper i gulvet og kommer frem med det han/hun mener. Og det synes jeg, desværre, ikke er tilfældet for Colin.
Men jeg hyggede mig med bogen, det er der ingen tvivl om. Jeg elsker John Green - og på en eller anden måde, tror jeg også, at jeg elsker alle hans værker, fordi det er ham der har skrevet dem. Det er måske lidt af en generalisering, men sådan er det nu engang. Jeg er blevet helt forelsket i hans skrivestil og den måde han vælger at behandle nogle af nutidens problemer på. Det er som om, at han forstår hele verdenens teenagere.
Og måske er alle disse tanker og mærkværdige følelser, fra min side, netop med til at gøre, at jeg på et eller andet punkt alligevel nød bogen. Den har sat et print i mig, og jeg tror ikke, at dette har tænkt sig at forlade mig igen. Jeg kan kun anbefale den - og jeg tror endda jeg skal have den læst igen på et tidspunkt. Måske det så også giver mere mening for mig.
Men det er John Green - og John Green er en stor stjerne i mit hoved. Jeg er helt sikker på, at der er en mening med denne Colin - jeg har bare ikke fanget den endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar