lørdag den 30. maj 2015

Bogblik på... maj

Så er maj ved at være en overstået måned. Der har været en masse eksamener, fødselsdage og familiefester, så der er ikke blevet læst så pokkers mange bøger, som jeg ellers kunne ønske mig. Det hele er gået meget stille og roligt, men det er nogle ganske okay titler jeg har fået læst mig igennem.

I maj nåede jeg at læse 4 bøger:

1. "Livet er bedre" af Anna Gavalda, 2/5 stjerner
2. "Vandets vogter" af Emmi Itäranta, 3/5
3. "Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven, 4/5 stjerner
4. "Alice i Eventyrland" af David Chauvel, 4/5 stjerner

Selvom de alle var nogle fine titler og at jeg hyggede mig med langt størstedelen af dem, var der dog ikke bogEN. Oftest har det været sådan, at der har været en klar 5-stjernet iblandt - men det kan jeg ikke sige om denne måned. Det betyder dog ikke, at der ikke har været en favorit. For det har der!

Denne måneds favorit er helt klart "Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven. Den bog havde jeg glædet mig til at læse rigtig længe - og så havde jeg også ventet på den fra biblioteket i en hulens tid. Da jeg så endelig fik den hjem, kunne jeg komme igang. Det var en skøn bog, som jeg helt sikkert er nødt til at eje et eksemplar af, for at kunne stille den på bogreolen.

Derudover læste jeg min allerførste graphic novel. Det var et spændende møde, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at det kommer til at ske. Jeg er i øjeblikket på udkig efter, hvor jeg skal købe dem henne til ordentlige penge - og hvor der også er de titler, som jeg godt kunne tænke mig.

Hvad er jeres maj-favorit?

fredag den 29. maj 2015

Eksamens-stress og gode gaver

Dette indlæg er en smule utraditionelt. Det handler ikke om bøger eller om at være en læse-hest eller bare noget der minder om. Det er måske et "på forhånd"-undskyld - for jeg er nemlig i den situation, at jeg om under en måned skal have min studenterhue på hovedet. Men det er jo egentlig ikke noget, der er et problem - tværtimod. Det glæder jeg mig rigtig meget til, endelig at kunne fejre. Nej, det er faktisk perioden inden, det vil sige lige nu, jeg godt vil undskylde lidt for. Fordi - det hænger jo sådan sammen, at når man snart skal have sin studenterhue, kommer der også en masse eksamener. Og det skal jeg lige love for, at der gør. Der er fuld fart fremad hele tiden, og jeg kan derfor ikke love, at jeg opdaterer her på bloggen lige så tit, som jeg måske gerne ville. Jeg gør selvfølgelig mit bedste, men mine tanker er bare nogle andre steder i denne periode. Det håber jeg, at i kan leve med.

Og så til noget helt andet - kan i se billedet? Det er min nye computer. Men gamle er en stor 17'' der kan det hele og den er smart. Den er bare ikke så handy og nem at have med i skole. Derfor har jeg det sidste stykke tid plaget min kæreste om at få en ny, mindre computer - og gær sørme, hvad jeg fik i dag! Og det er ikke bare en computer; det er en Chromebook. Det er altså helt nyt for mig, og jeg skal lige vænne mig til det hele. Men jeg har fået en mindre computer, 11'' og det hele ligger online. Jeg kan godt forstå hvis i er misundelige!

Sidst men ikke mindst, kan det godt være jeg har travlt med mine eksamener, men jeg har også travlt med en hulens masse anmeldereksemplarer. Okay, travlt er ikke det rigtige ord at bruge, for jeg bestemmer jo selv hastigheden, og jeg har jo også selv sagt ja til dem. Jeg ved ikke hvilket ord jeg skal bruge, for det er jo positivt! Jeg glæder mig sådan til at komme igang med alle de smukke bøger der ligger og venter på mig!

Lige nu er jeg ved at læse "Det burde du have vidst", som virker virkelig spændende! Jeg kan næsten ikke vente med at komme ordentlig igang med den.

Okay, der kom lidt bog-snak ind over indlægget. Det er måske også svært at lade være.

Hvad læser i for tiden? Har i også en masse eksamener?

tirsdag den 26. maj 2015

"Alice i Eventyrland" af David Chauvel og Xavier Collette

Alice i Eventyrland af David Chauvel og Xavier Collette, 72 sider, Cobolt, 2010

Da Alice falder i kaninhulet, åbenbares en dunkel og skræmmende verden for hende. En verden uden logik, hvor man bogstavelig talt har stor risiko for at miste hovedet, hvis man ikke kender reglerne!

Dette er den første tegneserie/graphic novel jeg har læst. Jeg var spændt på at komme igang og havde sat god tid af til, at danne mig en masse indtryk med alle de fine billeder. Og jeg satte netop god tid af til det, fordi jeg ikke anede hvordan jeg skulle gribe det an - hvordan jeg skulle kigge på billederne; skulle jeg læse dialogerne først? Det var mærkeligt, og det tog mig lige et par sider, før end jeg fandt en rytme der passede godt til mig.

Da jeg så kom igang med at læse, blev jeg overrasket over, at det faktisk tog en del længere tid at læse bogen, end jeg lige havde regnet med. Normalt tager det jo ikke lang tid at læse fx et Anders And-blad, så jeg havde egentlig heller ikke forventet, at dette ville være et større "projekt". Men det skræmte mig ikke - tværtimod. Jeg synes det var fedt at skulle bruge lidt længere tid på bogen, og nyde det hele lidt mere.

Dette er den klassiske Alice i Eventyrland-historie med de fineste tegninger til. Historien er rigtig sød, jeg er helt vild med den. Og efter at have læst denne, er jeg blevet endnu mere vild med den - netop nu leder jeg efter en flot Penguin-udgave af bogen, til reolen. Den bliver jeg nødt til at eje.

Men det skal dog lige siges, at selvom jeg nød bogen, billederne og historierne, kedede jeg mig måske også lidt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det, men der manglede alligevel lidt. Dette skyldes muligvis, at jeg allerede kendte til historien inden - det kan være, at den næste skal være en ny fortælling.

Denne bog er til alle aldersklasser. Der er ingen grænse - alle skal læse den. Hvem ønsker ikke at læse en magisk udgave af en magisk fortælling?


søndag den 24. maj 2015

"Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven, 397 sider, Alvilda, 2015

Finch er fascineret af døden. Men han eder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene till, at hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.
Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn - med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende.
Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet - modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene - og begynder i stedet at leve dem.
Men i takt med at Violets verden vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Jeg har længe villet læse denne bog - den har været ret hypet og mit lokale bibliotek har haft den på venteliste. Da jeg endelig fik fat i den var jeg glad og parat til at læse denne smukke historie. Og jeg siger smuk, fordi at man allerede på bagsideteksten kan fornemme, hvordan disse to unge mennesker, lever hver deres kaos-liv og alligevel formår at hjælpe hinanden.

"Problemet er, at de fleste mennesker glemmer, at det er de små ting, der tæller. Alle har så travlt med at vente på Ventestedet. Hvis vi indimellem standsede op og huskede på, at der findes et sted som Purina Tower, ville vi alle sammen være lykkeligere."
 Jeg blev fascineret af den måde, hvorpå Violet og Finch lever og hjælper hinanden. De er 2 helt forskellige mennesker, med hver deres problemer, som let bliver skjult i dagligdagen. Deres skæbner er ikke urealistiske, og vil begge være at finde i nutidens samfund. Det er noget af det, som jeg synes er fedt ved Jennifer Niven.

Mens jeg læste bogen, læste jeg også et interview med hende på Rikkes blog, hvor hun netop fortæller, at det er problemer fra dagligdagen, som ofte er gået hen og blevet et tabu. Måske er hendes hensigt at lægge vægt på disse problemer, få dem frem i lyset og sætte fokus på, at man ikke er alene. Det synes jeg er en fantastisk smuk tanke.
"Han er lige præcis den jeg gerne vil være, og det, jeg gerne vil have stående på min gravsten: Ham, Violet Markey elsker."
Jeg er fuldstændig fortabt i Finch. Han virker som den sødeste unge mand, som man virkelig kun kan elsker. Man får næsten ondt af ham, faktisk. Han lærte mig noget, jeg kan se mig selv i ham på nogle punkter. Jeg har lært, at man ikke behøver at tilgive. Og Violet har også lært mig noget - hende føler jeg ikke, jeg skabte samme bånd med, men alligevel lærte hun mig, at man ikke behøves at glemme.

Efter at have læst denne bog, er jeg blevet kæmpe fan af Jennifer Niven - og jeg er blevet kæmpe fan af "Som stjerner på himlen". Læs den, læs den, læs den
.

t kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. 
- Lewis B. Smede
Du kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. 
- Lewis B. Smedes Du kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. Du kan tilgive næsten alt. Men du kan ikke tolerere alt. Vi er ikke tvunget til at tolerere det, folk gør, fordi vi skal tilgive dem. At tilgive healer os personligt. At tolerere alt sårer os i det lange løb. 
- Lewis B. Smedes
- Lewis B. Smedes

torsdag den 21. maj 2015

5 ord om bog-mig

Det indlæg har jeg efterhånden tænkt over i et stykke tid. Jeg kom egentlig på det, fordi jeg ofte har hørt: "kan du beskrive dig selv med 5 ord?" - og så tænkte jeg, at denne version kunne være lidt sjov at se på. Så, efter lang tids overvejelse, giver jeg det nu et forsøg.

1. Romantikker
Åh, jeg er en håbløs romantikker. Jeg elsker kærlighed, håbløse forelskelser og kærligheds-forskruede teenagere. En stor del af mine yndlingsbøger, hvis ikke dem alle, indeholder en eller anden form for kærlighed. Jeg ved egentlig ikke hvad det skyldes, for ofte er denne kærlighed jo egentlig ret urealistisk. Så spørgsmålet er jo så, om det er drømmene der spiller ind? Måske - men det generer mig overhovedet ikke!

2. Utålmodig
Når det kommer til bøger, har jeg (desværre) ret nemt ved at blive utålmodig - specielt når det er bøger jeg har store forventninger til. Det er nemlig sådan, at når jeg går igang med en bog, vil jeg rigtig gerne have, at bogens handling går igang med det samme - og når jeg siger med det samme, mener jeg inden for 50 sider. Dette er jo ikke altid tilfældet, da der ofte skal noget baggrundsinformation til, før end man kan forstå karaktererne. Man kan måske mene, at jeg bare gerne vil være hurtigt ude, men ellers bliver jeg bare kedet.

3. Humørsyg
Jeg kan tit sidde med en følelse af, at "nu vil jeg læse en rigtig kærlighedsbog!" - og så går jeg selvfølgelig igang med en. Men så kan jeg sidde halvvejs igennem den, og have lyst til en helt anden genre. Så går jeg måske igang med en krimi, og kan pludselig have lyst til at læse fantasy - og sådan kan jeg ellers blive ved. Somme tider bliver jeg vidst bare aldrig helt tilfreds.

4. Eftertænksom
Ofte når jeg har færdiglæst en bog, har jeg en mening om den med det samme. Og det tror jeg egentlig er meget normalt - men så går der sommer tider et par dage (eller mere), hvor jeg går og tænker over tingene, og så kan jeg pludselig få en helt ny mening om bogen, fordi jeg har brugt lidt ekstra tid på den. Det kan betyde, at jeg måske ændrer lidt i en anmeldelse, eller at jeg tilføjer lidt mere på den. Det kan variere fra bog til bog.

5. Hurtiglæser
Ja - det er måske ikke et helt så "personligt" ord, som de andre, men det er nu alligevel et ord der beskriver mig. For der er ingen tvivl om, at jeg læser hurtigt - jeg læser bare ikke så meget, som jeg måske gerne ville ønske, at jeg gjorde. Jeg kan huske, at vi på mit studie forrig sommer skulle måle vores læsehastighed med en læsevejleder. Og det viste sig faktisk, at min læsehastighed lå højere end vejlederens, hvilke vi grinte ret meget af i klassen.

Det var altså 5 ord - puh, jeg syntes det var svært!

Kan i beskrive jeres bog-jer med 5 ord også? Dem vil jeg rigtig gerne se!

tirsdag den 19. maj 2015

Sommerlæsning i solskind

Nu er sommeren ved at være her - solen skinner og himlen er blå. Det betyder for mange, at læsningen bliver rykket udenfor sammen med et glas og isterninger. Man kan jo nærmest se billedet for sig, og forestille sig, hvor rart og hyggeligt det må være, at nyde både den danske sommer og en god bog på samme tid. Men for mig, er det (desværre) bare ikke lykken.

Helt generelt set, er jeg ikke særlig glad for sommer og varme. For det første er mine øjne ikke ret gode til kraftig sol. Jeg har svært ved at se ordentligt - både mine omgivelser, men også ned i siden på en bog. For det andet er min krop heller ikke ret god til sommervarmen. Jeg bliver fuldstændig smadret i min krop, og har det derfor bedste med at sidde indenfor, hvor jeg til en hvis grænse, selv kan styre temperaturen.

Man kan dog også se lidt anderledes på det. For her hvor jeg bor, inde i midtbyen, har jeg hverken altan eller have. Det betyder altså, at jeg ikke har ret gode muligheder for at komme til at nyde den danske sommersol, medmindre jeg tager hjemmefra.

Jeg har dog dermed ikke sagt,, at jeg slet ikke kan nyde den danske sommer - for det kan jeg godt. Jeg skal bare have mulighed for at bevæge mig og få lidt vind. Og det er jo lidt svært, når jeg sidder med en bog.

Man kan så på den anden side sige, at jeg måske er lidt heldig. Nu er det jo ikke sådan, at den danske sommer er fuldstændig fantastisk og graderne overstiger 20 grader mange dage om året - tværtimod. Så brokke mig, skal jeg nok ikke.

Hvordan har i det med solens stråler og læsning udenfor?

søndag den 17. maj 2015

Udseendets indflydelse

Helt generelt set, betyder omslaget/udseendet på en bog rigtig meget for mig. Det er ikke fordi der skal være en lækker gut på forsiden - men er den kedelig, er der ikke store chancer for, at jeg vil købe eller læse bogen. Og jeg ved jo godt, at man altid siger, at man ikke skal dømme på udseendet, men det betyder bare noget for mig.

Synes jeg at forsiden på en bog er kedelig, har jeg dannet mig en mening om bogen, allerede ingen jeg har vendt den første side.

Jeg har selvfølgelig haft gode oplevelser, hvor forsiden har været kedelig, men handlingen god alligevel. Fx er jeg rigtig glad for biblioteket, og låner rigtig tit bøger deroppe - men jeg synes det er sjældent, at biblioteksbøger ser særligt indbydende ud. Nu ved jeg jo godt, at der er mange før mig, der har lånt bøgerne, så de er jo sjældent i perfekt stand - men det er blandt andet en af de ting, der gør biblioteksbøger mindre attraktive for mig.

Og det er jo sjovt, for i princippet har selve forsiden jo ikke noget med handlingen at gøre. Men alligevel betyder det bare rigtig meget for mig.


Ser vi på billedet ovenover, har jeg taget et eksempel på en spændende og kedelig forside - i hvert fald for mit vedkommende. Bogen til venstre er, for mig, en kedelig forside, og dette er nok en bog, der får lov til at stå på bogreolen i ret lang tid, inden den bliver læst.

Bogen på højre side derimod, springer lige i øjnene på mig, og jeg får jo næsten lyst til at læse den med det samme.

Jeg synes det er sjovt, og fascinerende, at en forside kan betyde så meget for mig.

Kender i også til det - eller er i helt ligeglade med forsiden på en bog?

onsdag den 13. maj 2015

"Vandets vogter" af Emmi Itäranta

Vandets vogter af Emmi Itäranta, 312 sider, Turbine, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

"Vandets vogter" foregår i en skræmmende fremtidsverde: Alle ressourcer er meget knappe, og stort set al det tekniske viden, vi har nu, er gået tabt. Den globale opvarmning er endt med katastrofale oversvømmelser, og flere oliekrige har udslettet en stor del af verden, vi kender i dag. Efter det kom Tusmørkets Århundrede, og lige siden har menneskeheden kæmpet en hård overlevelseskamp med mangel på alt - ikke mindst den allervigtigste næringskilde: vand.

I denne bog møder vi Noria og hendes forældre, der lever i en fremtidig verden. Vi følger Noria gennem hendes kamp på at forstå - og ændre - på den måde, verden fungerer på.

Bogen er ikke ret lang - blot 300 sider, og der er derfor brug for, at bogen kommer igang hurtigst muligt og at handlingen fanger én. Men det er desværre ikke tilfældet for denne. Den kommer rigtig sent i gang, og jeg følte at det, netop på grund af det, var rigtig svært at holde fokus på bogen, og at blive ved med at læse videre. Og det er rigtig synd, da den sidste del af bogen er rigtig fin.

Det betød også for mig, at denne bog tog en del tid at læse - specielt når man tænker på længden af den. Og det er altså også rigtig ærgerligt, da jeg måske tror, at jeg ville have fået mere ud af bogen, hvis jeg ikke havde brugt så lang tid på at læse den.

Helt generelt set, er det dog en rigtig fin fortælling. Emmi Itäranta har skrevet en rigtig fin fantasy-historie, hvor universet er helt specielt, for vi får ikke så meget af vide. Det er faktisk meget begrænset det hele - men det er smadder spændende at opleve, hvordan denne unge pige/kvinde går fra barn til voksen, gennem hendes rejse i livet. Hun oplever måske ikke så mange problemer, som man vil kunne sætte sig ind i, men alligevel kan man sagtens mærke, hvordan hun kæmper med nogle ting.

Det er helt sikkert, at jeg vil anbefale denne bog til unge mennesker, der har brug for en pause fra livets travle sager - for det tror jeg, at bogen ville være rigtig god til.

Alt i alt, synes jeg det er en hyggelig bog - den kommer bare lidt sent igang. Og det trækker desværre ned i bedømmelsen for mit vedkommende, for det irriterer mig lidt. Men jeg vil anbefale den til unge mennesker - det er der slet ingen tvivl om. Den er rigtig fin - og jeg føler faktisk, at jeg har lyst til at høre, hvordan det er gået Noria fremadrettet.


tirsdag den 12. maj 2015

Top Ten Tuesday #3

Top Ten Tuesday er et koncept, som jeg har set flere andre bloggere bruge - og som jeg har fundet på The Broke and the Bookish. Hver tirsdag vil der komme et nyt emne op, hvortil man kan lave en "top 10"-ish. Jeg vil forsøge at få dette til at lykkes hver tirsdag - og jeg vil selvfølgelig også forsøge, at kunne lave 10 punkter hver gang.

Denne tirsdags emne: Ten authors I REALLY want to meet

1. Naja Marie Aidt - For blot et halvt år siden, havde jeg ikke noget specielt forhold til denne forfatter. Jeg havde læst nogle få af hendes værker i forbindelse med skolen, men det var også det. Så kom tiden, hvor jeg skulle skrive SSO, og jeg valgte at fordybe mig i en af hendes novellesamlinger. Jeg fik pludselig øjnene op for hvor fantastisk hun skrev - og jeg har virkelig lyst til at møde den kvinde, der gjorde en så stor opgave, sjov at skrive.

2. John Green - Denne forfatter har virkelig gjort indtryk på mig. Jeg synes at han er helt fantastisk - og jeg føler at jeg er nødt til at møde den mand, der kan sætte sig ind i (næsten) alle teenageres problemer.

3. L.M. Montgomery - Denne forfatter er den allerførste jeg kan huske at have læst noget af. Hun har nemlig skrevet mine første bog-minder fra barndommen, nemlig serien om Anne fra Grønnebakken.

4. Jojo Moyes - Efter jeg læste "Mig før dig", sad jeg med en utrolig følelse i kroppen. Jeg kunne ikke forstå, at en kvinde kunne skrive en så sød og kærlig historie, og så samtidig lave en så frygtelig slutning. Jeg føler virkelig jeg er nødt til, at spørge hende, hvordan hun kunne gøre det.

5. Louise Haiberg - Jeg havde aldrig før hørt om hende, inden jeg begyndte at læse trilogien om Dominic Dæmondræberen. Og mens jeg læste den første og anden bog (jeg har ikke læst den tredje og sidste endnu), havde jeg et par gange kontakt med Louise selv gennem Twitter. Hun kommenterede og svarede på nogle af de ting jeg skrev - og det gav mig kæmpe respekt for hende. Jeg har aldrig før prøvet, at forfatterne på den måde har haft kontakt med læserne.

6. J.K. Rowling - Jeg har siden min barndom hørt om J.K. Rowling og Harry Potter. Jeg tror der er rigtig mange andre, der også rigtig gerne kunne tænke sig at møde denne fantastiske dame, der har skabt et fantastisk univers.

7. Stephanie Perkins - Efter at have læst de to første bøger i hendes trilogi, er jeg blevet helt betaget af hendes skrivestil og måde at opbygge så fantastiske kærlighedshistorier på. Jeg har sådan lyst til at møde hende, og hører om, hvordan hun er kommet på disse historier. Selv ville jeg ønske (og måske mange andre piger også) at jeg engang imellem var Anna.

Jeg har det ret dårligt med, at jeg lige nu ikke kan komme på flere forfattere, som jeg virkelig føler for at møde. Jeg har nu arbejdet on/off på dette indlæg det meste af dagen, men der kommer bare ikke flere navne op i hovedet på mig. Der kommer garanteret nogen, så snart jeg udgiver det, men sådan kan hjernen jo spille et pus somme tider.

Hvilke forfattere drømmer du om at møde? Måske nogen af de samme?

mandag den 11. maj 2015

"Hvad handler din blog om?"

Det er et spørgsmål jeg er blevet stillet rigtig meget på det sidste. Jeg er begyndt at være åben over for familie og venner, og fortælle dem, hvad det egentlig er jeg laver, når jeg sidder ved min computer. For ofte har jeg fået kommentaren "Du laver ikke andet end at sidde på Facebook" - og denne ville jeg gerne have væk fra mine skuldre. For det er ikke dét, jeg laver. Derimod laver jeg noget jeg elsker og brænder for. Jeg laver indlæg til bloggen, forbereder fremtidige indlæg og en masse andre praktiske ting, som man skal tage sig af.

Når man så nævner det med en blog for folk - specielt den lidt ældre generation - kommer spørgsmålet så: "Er det en slags dagbog?" Og jo - det ville man vel nok godt kunne kalde det. Men ikke en typisk dagbog. Det er vel mere en form for litterær dagbog? Det er ikke en bås jeg har sat mig selv i. For når jeg skriver et indlæg her til bloggen, så skriver jeg om noget jeg synes er spændende, kunne være fedt at diskutere eller som jeg blot vil dele med andre, der har den samme interesse som jeg selv.

Og så kommer det næste spørgsmål: "Jamen har du tid til alt det?" Og næh - det har jeg vel egentlig ikke. Men det handler om prioritering. Jeg har valgt at have tid til det. Jeg har valgt at sige, at jeg ikke vil sidde foran fjernsynet med min kæreste og se film - i stedet sidder jeg lige ved siden af ham, og så arbejder jeg med min hobby i stedet. Vi kan altså stadig finde tid til hinanden og snakke sammen - men det er en prioritering man må lave. Specielt når skolen også fylder rigtig meget ved siden af.

Og til sidst kommer så spørgsmålet: "Jamen... er du så berømt?" Så griner jeg lidt og trækker på smilebåndet. For nej - og det er jo egentlig heller ikke dét, det handler om. I princippet kunne jeg være den eneste der læste med - og alligevel ville jeg nok have trangen til, at dele ud af mine oplevelser og tanker på en eller anden måde. Før jeg startede bloggen op, havde jeg en lille bog, hvor jeg skrev mine tanker om bøger ned i. Og jeg har den da stadig til at ligge, og kigger ofte i den, for at få inspiration.
Men alligevel, er jeg ret stolt over mit arbejde med bloggen. Jeg er stolt over det jeg gør, at jeg har sparket mig selv igang, at jeg brænder for det, at folk læser med, at jeg har fået kontakter - og at jeg kæmper så hårdt med det hele. Jeg er egentlig meget nervøs anlagt, og jeg har i virkeligheden rigtig svært ved at tage kontakt til andre - også selvom det blot er på skrift. Men jeg gør det - og jeg kan mærke på mig selv, at for hvert skridt jeg tager, bliver det nemmere for mig, og jeg får derfor en form for personlig sejr.

Og helt ærligt? Så tror jeg det er første gang, jeg for alvor kan stille mig op og stolt fortælle om det arbejde jeg laver. Skoleting er selvfølgelig undtaget - men det er virkelig sjældent, at jeg virkelig fører en så stor drøm som denne, ud i livet.

Okay - nu blev det hele vidst ret dybt. Det var egentlig ikke meningen med dette indlæg, men blot som en slags kommentar på, hvad folk kan gå og tro det hele handler om. For jeg har virkelig snakket med en del mennesker om det, som tror det er noget helt andet, end det egentlig er.

Denne blog er mit fristed, hvor jeg hygger mig og deler ud af det jeg har lyst til - og kun det jeg har lyst til, jeg bliver ikke tvunget til noget.

Har i det på samme måde med noget andet? Er der noget i jeres liv, som i er specielt stolt over?

søndag den 10. maj 2015

"An abundance of Katherines" af John Green

An abundance of Katherines af John Green, 213 sider, Penguin, 2013

When it comess to relationships, Colin Singleton's type is girls named Katherine. And when it comes to girls named Katherine, Colin is always getting dumped. Nineteen times, to be exact.

On a road trip miles from home, this anagram-happy, washed-up child prodigy has ten thousand dollars in his pocket, a blood-thirsty feral hog on his trail, and an overweight Judgy Judy-loving best friend riding shotgun - but no Katherines. Colin is on a mission to prove The Theorem of Underlying Katherine Predictability, which he hopes will predict the future of any relationship, avenge Dumpees everywhere, and finally win the girl.

Denne bog havde jeg ret svært ved at forstå og nyde. Vi møder Colin, der tager på road-trip og hans møde med de forskellige Katherine'er i hans liv. Han er meget matematisk anlagt og forsøger at forstå hans "afhængighed" af disse piger ud fra matematikkens sprog. Han forsøger at finde ud af om han bliver dumpet eller om han dumper.

Da jeg havde læst bogen, sad jeg med en mærkværdig følelse tilbage i kroppen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om Colin, jeg var delt i 2:
1. han er super-sød og har bare endnu ikke fundet ud af, hvor meget han egentlig er værd
2. han er en dum gris, der ikke fortjener kærlighed - endnu
og jeg har endnu svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skal mene.

Normalt når jeg læser en bog og virkelig skal synes om den, har jeg brug for en hovedperson, der er "perfekt" - og det er måske et stort ord at bruge, men jeg har brug for en karakter, der stamper i gulvet og kommer frem med det han/hun mener. Og det synes jeg, desværre, ikke er tilfældet for Colin.

Men jeg hyggede mig med bogen, det er der ingen tvivl om. Jeg elsker John Green - og på en eller anden måde, tror jeg også, at jeg elsker alle hans værker, fordi det er ham der har skrevet dem. Det er måske lidt af en generalisering, men sådan er det nu engang. Jeg er blevet helt forelsket i hans skrivestil og den måde han vælger at behandle nogle af nutidens problemer på. Det er som om, at han forstår hele verdenens teenagere.

Og måske er alle disse tanker og mærkværdige følelser, fra min side, netop med til at gøre, at jeg på et eller andet punkt alligevel nød bogen. Den har sat et print i mig, og jeg tror ikke, at dette har tænkt sig at forlade mig igen. Jeg kan kun anbefale den - og jeg tror endda jeg skal have den læst igen på et tidspunkt. Måske det så også giver mere mening for mig.

Men det er John Green - og John Green er en stor stjerne i mit hoved. Jeg er helt sikker på, at der er en mening med denne Colin - jeg har bare ikke fanget den endnu.


onsdag den 6. maj 2015

En tur på biblioteket #1

Jeg kan efterhånden mærke, at læseferien snart står for døren. Og selvom at man jo godt kunne ønske sig, at læseferien var en ferie til at læse bøger i, er dette jo ikke helt tilfældet (desværre). Men når jeg kan begynde at mærke læseferien snart er her, betyder det også, at jeg begynder at kunne mærke stressen og trætheden komme frem. Der er så mange ting, eksamener og repetitioner der skal gennemgås, og mit hoved har somme tider svært ved at følge med. 

Det betyder også, at da jeg i dag skulle et smut forbi biblioteket, blev det ikke til de helt store og tunge værker. Jeg havde 3 bøger med hjem i tasken - og jeg glæder mig til at læse dem alle!
Efter read-a-thon, hvor jeg så at der var mange, der læste graphic novels, besluttede jeg mig for, også at prøve det. Mit eget bibliotek havde ikke så mange, som jeg kendte til i forvejen - og jeg har det bedst med, at starte ud med noget, som jeg ved hvad er.

Det betyder så også, at jeg endte med 2 graphic novels, som i garanteret også kender. Den ene er "Twilight" af Stephanie Meyer. Jeg har aldrig læst bøgerne - det er vidst noget af en bekendelse. Men min søster var kæmpe fan, og jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange gange hun har læst serien på både dansk og engelsk. Så derfor tænkte jeg, at det måske kunne være meget sjovt, at forsøge sig med netop denne.

Så fik jeg også fingrene i "Alice i eventyrland". Der har været en del anmeldelser/omtaler af den på det sidste, og jeg har forelsket mig hovedkluds i den fortælling. Så den glæder jeg mig rigtig meget til at komme igang med. Jeg har aldrig oplevet det magiske univers i andet end filmen med Johnny Depp, men der tror jeg måske jeg lagde mere mærke til ham (Johnny Depperlækker), end til selve handlingen.

Sidst, men ikke mindst, fik jeg også ENDELIG fat i "Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven. De sidste par gange, når jeg har været inde på bibliotekets hjemmeside, har den desværre været udlånt - men i dag var jeg heldig!

Så alt i alt, er det altså en fin stak jeg har fået med mig hjem - og jeg er også ret sikker på, at jeg nok skal nå at få dem læst, inden de skal afleveres igen.

Kender i nogen af bøgerne? Har i måske selv læst dem - i så fald, hvad synes i om dem?

lørdag den 2. maj 2015

"Livet er bedre" af Anna Gavalda

Livet er bedre af Anna Gavalda, 238 sider, Lindhardt og Ringhof, 2015

Denne bog er et eksemplar fra forlaget.

Mathilde er 24 år og deler en lejlighed i Paris med to piger, som hun intet har tilfælles med. Hun fester lidt for meget og har droppet sine studier til fordel for et ganske uinteressant job.
Yann er 26 år og arbejder som sælger, selv om han er uddannet fra designskole og drømmer om noget helt andet. På hjemmefronten er han i et forhold, der er præget af fornuft og praktik.
Hverkan Mathilde eller Yann er som sådan ulykkelige, men hver især tager de en drastisk beslutning om at forandre deres liv, efter de har haft et tilfældigt møde med en fremmed. For hellere tage en chance med risiko for at blive skuffet end stå tilbage og blive overhalet af livet.

Denne bog er delt op i 2 dele - den ene del med Mathilde, den anden med Yann. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, at jeg havde sat mine forventninger op efter, at de to skulle møde hinanden og dermed give historierne en form for fælles mening. Men det gjorde de ikke - og derfor tog det mig et par dage, før end jeg forstod historierne og deres mening.

De 2 historier i bogen handler hver især om, hvordan det er at vokse op og blive voksen. Emnet bliver ikke taget op på den traditionelle måde, med en kærlighedshistorie og hvad der ellers normalt sker. Vi møder Mathilde i hendes hverdagsliv, og ser hvordan hun agerer rundt. Yann møder vi også i hans hverdagsliv - her bliver dog lagt særlig vægt på en enkelt aften, der ændrer hele hans liv.

Jeg nød historierne, de var hyggelige at læse - og det var rart at stifte bekendtskab med Mathilde og Yann. Men når det så er sagt, så føler jeg også, at der er så meget i historierne, som jeg slet ikke har set eller forstået. Jeg føler, at jeg mangler noget - måske var det bare gemt for godt til, at jeg kunne se det.

Det er første gang jeg har læst noget af den granske Anna Gavalda - og det er første gang, jeg egentlig har læst noget der originalt er fransk. Så jeg ved ikke, om det er fordi det er sådan den franske litteratur fungerer, eller om det bare er mig, der ikke helt forstår denne bog,

Og det synes jeg er ærgerligt - for bogens forside er så fin, historierne er så fine. Det hele er så fint - og så stopper den der for mig. Det er rigtig ærgerligt.