Om at blive forelsket i en karakter...

Billederne er lånt fra Tumblr

Kender i den der følelse af at blive fuldstændig plask-forelsket i en karakter? Det gør jeg - og jeg oplevede et så sent som tidligere på ugen, hvor jeg blev fuldstændig betaget af Étienne St. Clair fra "Anna and the French kiss".

Normalt skal der en del til ligefrem at blive "forelsket" for mit vedkommende. Ofte bliver jeg rigtig glad for en karakter, eller føler måske endda at jeg har en slags "venskab" med karakteren. Men i lige netop denne bog, faldt jeg direkte ned i asfalten, klar til at blive grebet af den skønne Étienne.

Når jeg bliver forelsket i en karakter, kan jeg slet ikke holde op med at fable om ham eller bogen. Alle på min vej, kommer til at lægge ører til min snakken og fortællen om hvor fantastisk det hele er. Og ofte får jeg også af vide, at jeg snakker for meget eller folk er ligeglade med hvad det er jeg snakker om - men det er jeg også ligeglad med, for jeg snakker alligevel. Og hvorfor? Fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

"Forelsket" er måske et stort ord at bruge, men jeg ved ikke hvilket ord jeg ellers ville bruge. Og sagen er jo den, at det kilder i min mave for at snakke om karakteren, for at anbefale bogen til hele verden og for at læse mere - eller blot læse bogen igen.

Har i nogensinde prøve at falde sådan for en karakter? I så fald - hvem?