 |
| Billedet er lånt fra Lindhardt og Ringhof. |
Professer Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem ...
Det problem skal "Projekt Kone" hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders lang spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.
Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far - en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.
"Projekt Kone" lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendivis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt - at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden - den finder en.
Jeg havde ikke så mange forventninger til denne bog, da jeg aldrig havde hørt om den. Desuden havde jeg det også med denne bog, som med så mange andre - jeg brød mig overhovedet ikke om coveret. Jeg ved ikke om det var fordi det bare var bibliotekets udgave, men jeg synes ikke den var så pæn.
Men da jeg begyndte at læse om den mystiske Don med en noget speciel tilgang til livet, ændrede jeg hurtigt min holdning. Jeg synes han er en fantastisk mystisk og anderledes person, som jeg kun kunne holde af.
Da han mødte Rosie, forventede jeg på en eller anden måde, at han pludselig ville ændre sig til en hel anden person - men dette skete heldigvis ikke. Han beholdt sin fantastiske personlighed, og jeg vil næsten sige at karakteren derved voksede sig endnu stærkere.
Selvom jeg på rigtig mange punkter var rigtig glad for bogen, var jeg også lidt skuffet over, at jeg ofte kunne regne ud hvad der ville ske - og også at der ikke var den store handling i bogen. For selvom både Don og Rosie var nogle fantastiske karakterer, manglede jeg virkelig noget mere handling.
Først da jeg havde læst bogen færdig, fandt jeg ud af, at der var en efterfølger - og det er helt klart, at jeg skal ud og have fat i den; også selvom jeg ikke synes handlingen var fantastisk. For karaktererne godtgjorde det for handlingen, og de har været med til, at jeg er så glad for den, som jeg er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar