 |
| Billedet er lånt fra Gad. |
Året er 1986. Stedet er Ohama, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende - og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.
Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.
Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smithsm U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil - vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms'er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.
Inden jeg begyndte på denne bog, var jeg ret skeptisk. Jeg har altid dømt en bog på udseendet - og det gjorde jeg også med denne. Jeg synes coveret er kedeligt og utiltalende - men dette viser sig at være stik modsat i forhold til bogens indhold.
Selvom jeg havde mine meninger om coveret, valgte jeg at læse bogen, da der havde været ret meget hype om bogen. Og det er jeg glad for at jeg gjorde.
Denne kærlighedsfortælling om 2 unge mennesker, der er nødt til at tale sammen, fordi de ikke kan gemme sig bag en skærm, er helt igennem fantastisk. Den er så nærværende og intens - eller det vil sige; så intens som den nu kan være, når det er 2 16-årige vi taler om.
De 2 unge, kommer i et forhold, de aldrig havde troet de skulle opleve; og de tackler det hele på deres egen måde.
Når man læser bogen virker det som om, at de 2 er skabt for hinanden; som om de ikke er sat i verden for at være andet end forelskede.
I løbet af bogen sker der en masse ting, som gør at man får meget stærke følelser - specielt for Eleanor. Og Park hjælper hende - ligemeget hvad der sker, står han ved hendes side.
Da jeg vendte den sidste side i bogen, sad jeg med en utrolig tom følelse; hvad skal der nu ske? Må jeg ikke få mere? Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Jeg ville havde mere - og det skulle være nu. Men det fik jeg ikke. Den sluttede.
Jeg var nødt til at fælde en tåre - og dette på trods af, at jeg meget sjældent græder over en bog. For slutningen var så intens, at jeg ikke kunne lade være. Jeg følte med dem.
Rainbow Rowell gjorde et kæmpe stort indtryk på mig med denne bog, og der er overhovedet ingen tvivl om, at jeg skal læse mere af hende. Hun er blevet en af de forfattere, hvis bøger jeg vil købe, ligemeget hvad anmeldelserne siger. For hun har en plads i mit hjerte, som aldrig vil bliver overskrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar